Anmeldelser af ‘Dillerkrame’ og Hænderne under dynen.
Anmeldt af Drengetiltjeneste på Instagram: www.instagram.com/drengetiltjeneste/
Noget der virkelig gør vores lille land til noget ganske særligt, er folk som Marlene Qvist Simoni.
Hun er seksualvejleder, og jeg har fulgt hende det sidste halvandet år. Hun fortalte mig for længe siden, at hun arbejde på to børnebøger om børns seksualitet og jeg har glædet mig som et lille barn, til at læse dem lige siden. Og hey! Nu er de her! ”Dillerkrampe” og ”Hænderne Under Dynen”.
To fantastiske back-to-back bøger om Carlos og Liva, der begge er nysgerrige på kroppens funktioner og udvikling. Der kan ikke sidde nogle mennesker med disse bøger i hånden, som ikke vil kunne genkende sig selv som barn. Litteraturen har manglet disse. Danmark har manglet disse.
Hvordan skal vi gribe vores børns pilleri an? Hvordan skal vi tage snakken med dem? Hvordan burde børn og voksne omgås hinanden nøgne? Hvordan taler man om det mest naturlige i verden, når det samtidig er så grænseoverskridende for mange voksne, at tale med skrøbelige børn om?
ALLE de spørgsmål og meget, meget mere kan man få svaret på i ”Dillerkrampe” og ”Hænderne Under Dynen!”
Alle bliver vi født med en seksualitet, der allerede viser sig i den tidligste barndom. Disse små fine historier om hvordan Carlos, Liva, Pædagogerne i børnehaven og deres forældre griber seksualitet an I fællesskab, er guld værd!
Samtidig inviterer handlingen også til hvordan man kan omfavne emnet derhjemme, men sandelig også i institutionerne. Vi skal lære vores børn, at de er lige præcis som de skal være. Kroppen er ikke noget forbudt. – Men de voksnes fejltolkning af seksualitet kan hurtigt lære børn, at hvad de gør er forkert, selvom det aldrig nogensinde har været det!
Kære Marlene. Du fortjener verdens største ærespris for disse mesterværker.
Jeg glæder mig til at læse alt hvad du udgiver fremover, og håber på at hilse på dig en dag. Rigtig godt nytår og tillykke med dem! Jeg vil vogte over mine eksemplarer til evig tid, og dele dem med så mange som muligt!
Udgivelsesår: 2017
ISBN: 9788779015803 / 9788797015810
Anmeldt af Sexolog Rikke Thor:
Ja vi har manglet bøger som disse om børnenes egen oplevelse af seksualitet. Godt gået Marlene, de er rigtig gode.
Anmeldt af Sexolog ElseO:
Børns seksualitet er ofte misforstået, da vi voksne har en tendens til at putte voksen seksualitet ned på børnene.
Jeg har selv læse flere bøger, skrevet til børn om seksualitet. Endda gode bøger.
Men disse 2 skrevet af Seksualvejleder konsulent MarleneQ, er skrevet til børn om børns egen seksualitet.
De beskriver på en go måde, i børnehøjde, hvad det er børn oplever i kroppen. Så børn får en mulighed for at finde det helt rigtige sprog om deres egen seksualitet.
Min egen datter, Agnes på 5 år, har sin egen personlige favorit “Dillerkrampe”
————————————————————————-
Anmeldt af Familieidyl.dk:
www.familieidyl.dk/anmeldelse-af-haenderne-under-dynen-dillerkrampe/
Jeg har før skrevet en anbefaling af Marlene Q’s oplæg i institutioner om børns seksualitet. Hun har nu udgivet børnebøgerne “Hænderne under dynen” og “Dillerkrampe”.
I bøgerne møder vi Liva og Carlos, der er naturligt nysgerrige på deres egne kroppe og har emneuge om børneseksualitet i deres børnehave. De er et par børn, der er så priviligeret at have nogle voksne omkring sig, der reagerer meget hensigtsmæssigt og ideelt, når de udtaler noget om deres børneseksualitet. Det kan være en god inspirationskilde som forældre. Jeg oplever, at der er et budskab til både forældre og institutioner i bøgerne. Jeg kan desværre tvivle på, hvor mange børnehaver der vil berøre emnet som hovedfokus i en emneuge – medmindre det selvfølgelig er et krav til læreplanerne, der kommer “oppefra”. Hvordan vil forældregruppen reagerer? Uforstående og provokeret/forarget eller forstående og støttende? Det kan være en invitation til en dialog om det og måske endda med udgangspunkt i et oplæg af Marlene Q.
Filippa er meget optaget af bøgerne, og i starten var det bogen med drengevinklen, der var mest interessant. Lige for tiden har det skiftet til at skulle være “den med pigen”. En ting er sikkert: Bøgerne er favoritter, og det er en af de to, der skal læses om aftenen i sengen. Begge bøger er rigtig gode og relevante på hver sin måde for begge køn. Børnene kan med bøgerne på den ene side være nysgerrige på det modsatte køn, og på den anden side få muligheden for at genkende sig selv i den anden bog. Hjemme hos os er der fra første læsning blevet lyttes meget koncentreret og spurgt ind undervejs. Det vil nok være nogle historier, som børnene vil opdage nyt i på forskellige tidspunkter i deres udvikling. Indtil videre har Filippa ikke undret sig over betegnelsen regnbuebarn, og det er en anden snak, end vi har haft indtil videre, som vi har til gode. I den ene bog er der fokus på vigtigheden af at sige fra; både hvordan man mærker, at man ikke kan lide det, og hvordan man tydeligt siger fra overfor det.
Bøgerne får mig til at sige nogle ord højt, som jeg nok aldrig ville sige, og det åbner for en snak, som vi af samme grund nok aldrig ville få muligheden for at få på samme måde. Der vækkes en nysgerrighed og dannes ramme for samtalen omkring børns seksualitet. Bøgerne bliver et “fælles tredje” i en bestemt sammenhæng. Jeg kunne blive spændt på, om “diller” nu skulle blive sjovt at sige – men det er det tvært imod. Ordene omkring seksualiteten bliver mindre specielle og derfor ikke så “forbudte” og dermed spændende – fordi vi netop kan snakke almindeligt om det, når vi læser om Liva og Carlos. Det giver en indgang til børnenes verden, for de bliver måske mindet om noget. Snakken er i hvert fald vigtig at tage på et senere tidspunkt, så de får et sundt forhold til det, og måske bliver det mindre mærkeligt at snakke om “voksenseksualitet”, når børneseksualiteten ikke har været et tabu eller noget sært.
Jeg ved ikke, om det kommer fra en snak, de har haft i børnehaven, eller om det er noget nogle af de andre børn har videreformidlet – i hvert fald indgår ordet “bolle(rik)” ikke i bogen. Det er et godt eksempel på, hvor samtalen kan ende 
Mor, “bollerik“… Altså – det betyder, at pigerne ser drengenes tissemand, og drengene ser pigernes tissekone.
Anmeldt af Karsten Løt:
NYSGERRIGE BØRN ER SUNDE BØRN –
SUNDE BØRN ER NYSGERRIGE BØRN – siger vi!
Men hvordan forholder vi os, når den umiddelbare nysgerrighed fokuserer på børnenes seksualitet? Mange, endda ressourcestærke forældre og medarbejdere i daginstitutionerne, reagerer med ængstelse og adfærd stik imod den udviklingsmæssige korrekte støtte for barnet til trods for, at seksualitet og seksuelle reaktioner hos barnet er iboende allerede fra før fødslen.
Eksempler fra børneinstitutioner og reaktioner fra forældre har gennem de senere år medført, at børnene i dag i stigende grad bremses og afskæres fra at udforske deres gryende seksualitet gennem naturlig leg, og det er katastrofalt, idet vi ved, at børnenes sunde udvikling er afhængig og påvirkelig af holdninger og reaktioner i de primære omgivelser.
Hvis omgivelserne reagerer akavet og med forbud overfor børnenes lyst til, at udforske sit eget og hinandens køn, risikerer vi, at børnene ikke udvikler et sundt forhold til deres seksualitet med det resultat, at den senere i livet måske titter frem som problematisk , så de ikke bliver i stand til, at føle glæde som seksuelle individer.
For at ændre omgivelsernes holdning til børns nysgerrighed for eget og hinandens køn, er det vigtigt at slå fast, at: Børns seksualitet ikke må sammenlignes eller forveksles med voksenseksualitet! Børns seksualitet er ubevidst, og ikke en miniudgave af voksenseksualitet. Den bliver de først bevidste om på vej ind i puberteten.
Dernæst er det påkrævet, at medarbejderne i vore daginstitutioner i deres uddannelse får mere specialviden på netop dette vigtige udviklingsområde samt der kontinuerligt er mulighed for opkvalificering i emnet.
Et andet væsentligt udviklings- og læringssted – måske det vigtigste, er i hjemmet. Vi forældre vil alle det bedste for vore børn, men mange er i vildrede med, hvordan man bedst støtter sine børns seksuelle sundhedsudvikling. Hvordan skal vi tale med børnene uden, det bliver for anmassende?
Det er der nu hjælp til!
Forfatter Marlene Qvist Simoni har med en baggrund som mor, lærer og seksualvejleder skrevet 2 rigt illustrerede børnebøger til de større børn i børnehavealderen samt børn på indskolingsniveau, hvor bøgerne vil være relevante som en del af det boglige univers til oplæsning og samtale.
Bøgerne vil også være særdeles velanbragte i børneværelset, hvor de som billedbøger kan inspirere barnet til mange gode spørgsmål til de voksne.
Bøgerne hedder henholdsvis ”Dillerkrampe”, der har Carlos som hovedperson og ”Hænderne under dynen” med Liva som hovedperson. Vi møder Liva og Carlos såvel hjemme som i daginstitutionen hos Spirrevipperne, hvor historierne udfolder sig i små tematiserede afsnit med farverige illustrationer fra børnenes hverdag.
Med stor pædagogisk erfaring og yderst nænsomt fører Marlene Qvist Simoni børnene og den voksne vidt omkring i børneseksualitetens univers: krop, køn og mangfoldighed.
Hvorfor har Liva en mor, en far Peter og en far Bo, hvorfor er Livas tissekone så svær at se, hvorfor skulle mormor sove med hænderne over dynen, hvorfor er der hul i dillerdrengen, hvorfor får Carlos dillerkrampe, har tissemandshovedet øjne? Om lægeleg, om lystfølelse og om at sige Nej og Stop!
Bøgerne kan læses enkeltvis, men eftersom børnene SKAL have kendskab til hinandens køn, bør bøgerne pga.. deres helt uacceptable lave pris anskaffes og læses samlet.
Anmeldt af seksualvejleder Mette Ankjær
I forbindelse med seksualvejledning på STU, har vi indkøbt Marlenes bøger: “Dillerkrampe” og “Hænderne under dynen.”
Elevernes alder ligger fra 18 – 25, og kognitivt er eleverne 3-6 år. Vi har haft stor glæde ud af bøgerne. De er skrevet / tegnet så den kognitive udviklingsalder virkelige mødes.
Vi anbefaler Marlenes bøger bredt, og vil uden tvivl, også bruge bøgerne til voksne udviklingshæmmede, jf det rigtig gode visuelle materiale, som møder den lave kognitive udviklingsalder.
_____________________________________________