Omtale og referencer
Fra en coach til en ung på en ungdomsuddannelse:
”Det er en fornøjelse at se X i skolen igen efter, hun har fået vejledning i forhold til sin seksualitet. X er blomstret helt op og virker nu til at hvile mere i sig selv”
Fra en pædagog i en børnehave:
Tusinde tak for endnu et fantastisk, interessant og lærerigt oplæg. Du gjorde det super godt.
En dagplejer:
Super indholdsrig, lærerig og interessant foredrag. Selvom det var dagplejere med speciale i børn fra 0-3 år, formåede Marlene, at indsamle hendes vigtigste viden omkring vores målgruppe, til et super spændende foredrag, hvor vi alle fik en masse imput og redskaber til vores daglige iagtagelser. Samt en forståelse for seksualitet hos børn..
TAK
En mor:
TAK for en utrolig lærerig aften.
Det er så vigtigt et budskab, som du leverer og det med både indlevelse, passion, humor og alvor.
Jeg er virkelig imponeret.
Marlene er ikke bare et yderst behagelig og inspirerende menneske at lytte til. Hun taler også på et niveau, hvor alle kan være med.
Hendes nysgerrighed, videbegærlighed og mangeårige erfaring har gjort, at man tydeligt kan mærke, at der er utrolig megen viden og faglighed bag humoren og alvoren af det hun taler om og man opdager næsten ikke, at der pludselig er gået 2 timer, før det hele er slut igen.
Man går fra et foredrag af Marlene med følelsen af, at det forhåbentligt ikke bliver den sidste gang, man lægger ører til hendes arbejde.
Marleneq får mine bedste anbefalinger med på vejen, det er VIRKELIG et oplæg med POWER i.
En mor til en ung med transkønnet identitet:
Marlene har hjertet det rigtige sted. Hun brænder for at gøre det bedste for alle.
Tak!
Fra en studerende på Jelling Seminarium:
Super fedt og interessant oplæg du i dag lavede på UCL!
Det er meget tankevækkende, rystende osv. hvor “forbudt” dette emne netop er i dagens Danmark.
Fedt der er nogle som dig, der gør en STOR indsats for at få “problemet” vækket til livs.
Mor til en ung:
Du er en dygtig seksualvejleder, med god indsigt i hvordan det er at være ung og søgende ift. sin seksualitet.
Kan varmt anbefale at søge hjælp hos dig.
En mor til et barn med særlige behov:
Mandag aften, var jeg til et fantastisk foredrag på Vadum skole.
Et foredrag om den sunde og naturlige seksualitet hos, børn og unge med særlige behov.
Det var en helt fantastisk aften, hvor jeg blev oplyst og informeret på den mest hjertevarme, passioneret og naturlige måde.
Seksualitet er et emne som ikke mange taler om, men som er en del af os alle, fra vi bliver født til vi dør, vi har den alle, og uanset hvordan vi vender og drejer det, så har vi den og vi kommer ikke uden om den, den er aldrig forkert, den er livslang og den følger din biologiske alder.
At den følger den biologiske alder, kan give store udfordringer for børn og unge med særlige behov. Er du meget behovstyret kan det give store udfordringer, både for den med udfordringen, men også for den der møder personen med udfordringerne, hvordan takler vi det?
Hvordan lærer vi børn og unge med særlige behov, om deres seksualitet? Hvad er seksualitet i det hele taget? Hvordan forbereder vi dem bedst muligt? Hvordan taler vi med dem om seksualitet? Hvordan får vi dem til at vide, at de altid uanset hvad, er velkommen til at komme og spørge os forældre?
OG, hvordan får vi skolerne til at tage det ansvar de rent faktisk har, ifølge folkeskoleloven, om at give seksualundervisning fra 0-10. klasse, der er faktisk læringsmål, vidste I det? Jeg gjorde ikke
Alt dette og meget mere fortalte Marlene Qvist Simoni om på den mest naturlige og helt fantastiske måde, med humor, alvor og stor passion.
TAK!