Sex som rusmiddel

Den sidste tids massive mediedækning af en ungdomskultur, hvor det at dele nøgenbilleder, sexvideoer og intime detaljer om sig selv og hinanden, er for mig en anledning til at komme med nogle betragtninger omkring hvad der kan være på spil. Der har været meget fokus på at afdække kulturen og mindre fokus på at forstå den.

Med de sidste 3 års erfaring og fokus på seksuel sundhed i en af de største kommuner i Danmark og på landsplan igennem en bestyrelsespost i fagligt netværk for seksuel sundhed samt en del projekter, har jeg haft kontakt med de unge via individuel vejledning og oplæg. Jeg har fulgt ungdomskulturen både på de sociale medier og uden for den digitale verden

For mig er det her ikke en ny tendens og desværre heller ikke noget, der kommer bag på mig.

Mit udgangspunkt har dog været at søge en forståelse af hvorfor de unge gør, som de gør og hvad der får dem til at bryde nogle så intime grænser – altså være nysgerrig på der hvor de er, idet jeg tror på, at den bedste forebyggelse er den, hvor vi kigger ned under handlingen og får en forståelse af, hvad der forud sager handlingen, når et nøgenbilleder eller en video bliver taget og sendt afsted første gang.

Brug for bekræftelse.

Min teori (og det er udelukkende en teori bygget på min erfaring og observation) er, at vi har en hel del unge mennesker i den her generation (de findes også blandt den voksne generation), der bruger deres seksualitet som et rusmiddel, for at opnå anerkendelse, bekræftelse og opmærksomhed. Det er der som sådan ikke noget nyt i, for den gruppe fandtes også, da min generation var ung – måske er de nu bare blevet mere tydelige.

Vi vil alle gerne anerkendes, bekræftes og have opmærksomhed, men der findes nogle, der har mere brug for det end andre af forskellige årsager, som oftest skal findes i fortiden.

Det er ikke alle de unge, der deler nøgenbilleder, sexvideoer og intime detaljer, der bruger sex som et rusmiddel. Der er helt sikkert også nogen der bare eksperimenter med deres seksualitet, ligesom den voksne genration også gjorde – vi havde (heldigvis) bare ikke de digitale medier dengang.

For dem handler det om, at de ikke tænker over konsekvenserne ved det de gør (hvilket også gælder dem der deler videre på noget, de har modtaget) og at den hårfine balance mellem privat og offentlig er blevet så flydende, at selv voksne har svært ved at finde ud af den. For det er på ingen måde kun noget der hører ungdommen til – den voksne singlekultur kan bestemt også. Både hos de unge og de lidt ældre er det vist meget godt at få fokus på lovgivningen inden for deling af private detaljer.

Men tilbage til den gruppe der bruger sex som rusmiddel.

Pigernes rus

For pigernes vedkommende (primært) finder de ud af, når de går fra børneseksualiteten over i voksenseksualiteten via puberteten, at de kan bruge deres seksualitet til at få det de mangler i en kort stund. For at booste deres lave selvværd/usikkerhed sender de nøgenbilleder, deltager i sexlege som bliver filmet, skrive frækt med fyrene og give seksuelle ydelser. På den måde får de opmærksomhed, bliver bekræftet og opnår ”anerkendelse” – de oplever at drengene vil dem og komplimentere dem.

Når først de som har meget brug for det boost, finder ud af, at de kan bruge deres seksualitet på den måde, bliver de fanget/afhængige af det og kan få svært ved at stoppe det igen. Det kan endda være de selv oplever det som sejt og at de bare er en frisk pige med masser af appetit på sex, som dem de oplever i reality TV. Det kan også være, de er i en kultur, hvor man helt klart er noget som pige, hvis man gør de ting, hvilket også giver det boost. De finder ud af hvad det er drengene gerne vil have og de giver det til dem. De bliver en del af fællesskabet, hvilket betyder meget i den alder. De stråler måske af selvtillid ud af til.

Men når man møder dem, der hvor de er og opnår en tillidsfuld relation til dem, så er det som regel et helt andet selvbillede, der dukker frem og kan man virkelig komme i dybden, så gemmer der sig en usikkerhed og en altødelæggende skam over, at de på den måde har ”solgt” sig selv og overskredet nogle grænser. Det er et vigtigt relations arbejde, der skal til for at få lukket op for det, der gemmer sig derinde og få den skam frem i lyset, så den ikke følger dem op i voksenlivet og gør endnu større skade.

Drengenes rus

For drengenes vedkommende (primært) kan det være meget sværere at se, at det er det som er på spil. Men de gør det også – dog på en anden måde, som ikke virker så tydelig og skadelig, for sådan har drenge jo altid været……. Vi kender alle til den kultur at drenge/mænd som scorer mange bliver set op til og er eftertragtet, mens piger/kvinder der gør det samme bliver betegnet som ”billige”. En rigtig svær kultur at få ændret på desværre !! Men det ligger sig meget op af den tanke at piger/kvinder skal spille kostbare og drenge/mænd skal jage.

Lige netop det med at jage er det drengene, som bruger sex som rusmiddel, gør. Det er de seje drenge, der scorer en ny pige til hver fest eller jager op til flere piger af gangen på de sociale medier.  De bruger også deres seksualitet til at booste selvværdet via anerkendelse, bekræftelse og opmærksomhed.

De her drenge bliver også fanget/afhængige af den evige jagt og alt det der følger med, når de har fået deres trofæ og for nogle bliver det også vigtigt at fremvise trofæet enten i form af et billede eller en video.

De drenge er sværere at nå via en tillidsfuld relation – de skal helt sikkert arbejdes med på en anden måde end samtale, men det kræver først at vi kan spotte dem og få dem i tale.

Den kortvarige rus.

Kendetegnene for begge køn er, at de bliver “høje” på at opnå det, de mangler, men ligesom med stoffer, så varer rusen ofte kort, når målet er nået (det kan være sex, nøgenbilledet der er sendt, pigen/drengen der er scoret og dermed ikke spændende mere, sexvideoen der er filmet og delt) og derefter kommer samme tomrum, som en narkoman oplever efter en rus og som med det samme skal udfyldes igen med en ny jagt på “stoffet”.

Den rus de oplever, giver intet på den lange bane til selvværdet – den ryger ned i et bundløst hul, som forsøges dækket med mere opmærksomhed, bekræftelse og anerkendelse, således at tomheden ikke kan mærkes.

Forebyggelse af seksuel sundhed.

Det er langt fra min teori at alle unge bruger sex som rusmiddel, men der er en hel del der gør og for at arbejde forebyggende med dem, er vi nød til at forstå, hvad der er på spil og hvorfor de har svært ved at stoppe igen.

Dem der ikke bruger sex som rusmiddel, men udelukkende eksperimentere med deres seksualitet, skal vi også arbejde forebyggende med og her gælder det primært om, at vi får lært dem at passe godt på sig selv i deres eksperimentering, samt at have respekt for hinanden, således at de ikke tager billeder af hinanden og deler videre.

Det er uhyre vigtigt, at vi sætter meget mere fokus på digital dannelse fra det øjeblik vi voksne lukker dem ud i den digitale verden. Det nytter ikke, at vi forsætter med at lukke dem ud i den verden og så først vil give dem kørekort 4-5 år efter. Det svarer jo til at stikke en 18 årig bilnøglerne og så lader ham/hende kører rundt i 4 år for derefter at give dem et kørekort. Så ved vi alle, at de dårlige vaner er grundlagt og at det kan nå at gå gruelig galt i trafikken, fordi vedkommende ikke kender færdselsreglerne. Hvis den unge så også kører rundt alene uden voksne til guide og vejlede, så bliver det for alvor svært.

Lad os får sat digital dannelse på skoleskemaet (det er ikke nok med en temadag i 4. 6. og 8. klasse) med start fra 0. klasse og med undervisere der har uddannet sig inden for den digitale verden, så vi er sikre på, at alle bliver klædt på til den her verden, som er kommet for at blive.

Men det er ikke nok med digital dannelse, for vi har en gruppe, der har brug for mere end det. Seksuel sundhed handler om så meget mere end kønssygdomme og prævention – den handler i høj grad også om mental trivsel. De to ting kan ikke rigtig skilles af, da mental trivsel er grundstenen, for seksuel sundhed.

Jeg er af den overbevisning, at vi som forældre OG samfund (skoler og institutioner, hvor børn og unge er meget af deres tid) har en stor opgave i forhold til at arbejde med SELVVÆRD, GRÆNSESÆTNING og VÆRDIGHED samt se mere på konsekvenserne af mobning, overgreb, samt det at vokse op i en dysfunktionel familie, en konfliktfyldt skilsmisse familie eller en familie med manglende nærvær.

Det handler rigtig meget om at vi ikke kun slukker ildebrande, men også begynder at kigge på hvordan vi kan undgå at der overhovedet opstår en brand. For at vi kan gøre det bliver der nød til at være fokus på tidlig forebyggelse og ikke først sætte ind, når vi kan se at der er interesse for at sætte gang i en brand.

Jeg HÅBER, at det forebyggende arbejde inden for seksuel sundhed, digital dannelse og mental trivsel vil blive prioriteret højere end det gør nu, for den bedste forudsætning for en sund seksuel udvikling er at barnet og den unge støttes i opbygningen af et solidt selvværd.

 

 

Share This